Om Udvandrerne.dk påDanmarks flag

Annoncér i hele Skandinavien på én gang

Hvis du fører musepilen op på menupunktet "Forsiden", vil du straks opdage, at Udvandrerne.dk har to skandinaviske søskende.

Utvandrerne.no og Utvandrarna.se finder du to versioner af webstedet meget lig den danske - blot med menuer, nøgleord og andet på henholdsvis norsk og svensk.

Udvidelsen er sket i efteråret 07, og de nordiske brødrefolk har taget godt imod det nye tilbud. Utvandrerne.no blev lanceret på en messe i Oslo Spektrum i september 07, og siden er der blevet læst over 8,645,224 sider på den norske sprogversion. På den svenske version er der d.d. blevet læst 10,553,171.

Udvandrerne (uden .dk = ny fællesbetegnelse for alle sprogversioner)er altså med et slag blevet til det største videncenter og debatforum ikke blot for alle danskere - men for alle skandinaver - med udlængsel.

Grænser nedbrydes
Udvandrerne.dk har med sin blotte tilstedeværelse siden lanceringen i 2002 "undermineret" mange landegrænser og forsøgt at vise, hvor mange muligheder verden byder på. Men med det nye tiltag nedbryder Udvandrerne de skandinaviske landegrænser fuldstændig. Som det første medie af sin art.

Samtidig åbnes der helt nye døre rent annonceringsmæssigt med det nye skandinaviske websted. Hidtil har firmaer inden for salg af ferieboliger i udlandet m.m. været henvist til at annoncere i et enkelt skandinavisk land ad gangen. Men med det nye Udvandrerne kan alle annoncører nu henvende sig til hele Skandinavien med én og samme annonce.

Nye grænser opstår
Udvidelsen udvisker nogle grænser, mens andre opstår. Bl.a. bliver det nu nødvendigt at trække skarpere grænser med hensyn til sprog.

Ind til videre vil tekstannoncer blive vist på alle tre sprogversioner - og til samme pris som altid. Klikpriserne for bannerannoncer og sponsorerede links ændres heller ikke som følge af udvidelsen. Grundprisen er fortsat DKK 3,00 plus moms pr. klik. Dvs. NOK 3,25/SEK 3,50 pr. klik. Samtidig gælder annonceaftaler for Udvandrerne.dk fortsat for Udvandrerne.dk.

Men fra 1-1-08 vil bannere og links kun blive vist på de sprogversioner, som der er truffet aftale om. Det betyder samtidig, at alle bannere og links for fremtiden ikke blot skal placeres på de mest optimale dokumenter. De skal også kanaliseres hen på de mest hensigtsmæssige sprogversioner.

Fortrinsret til topbannere på sit "eget" land
Lanceringen af de tre websteder medfører i princippet, at alle annoncer nu skal placeres på enten den norske, svenske eller danske sprogversion. Eller en på kombination af de tre versioner.

Men for at opretholde et nationalt "look" og højest mulig relevans for både svenskere, nordmænd og danskere er der fastlagt en national fortrinsret for de to vandrette og to kvadratiske bannerannoncer, som findes i toppen af siderne. Annoncører fra et land har fortrinsret til at annoncere i toppen af deres eget lands sprogversion, men de kan kun få tildelt en såkaldt opfyldningsplads til topbannere på de sprogversioner, der hører til de andre lande.

Det betyder for eksempel, at en annoncør fra Norge godt kan annoncere i toppen av Utvandrarna.se. Det er dog udelukkende muligt for vedkommende at få en såkaldt opfyldningsplads.

Reglen om, at højst tre bannere kan deles om en topbannerplads, gælder fortsat - og på alle sprogversioner. Derfor er den nationale fortrinsret lavet, så "udenlandske" annoncører bliver trukket ind med deres opfyldningsplads, så snart et lands "egne" annoncører ikke opfylder alle tre andele i en topbannerplads.

I eksemplet kan den norske annoncør altså komme på Utvandrarna.se, når der kun er to, en eller ingen svenske annoncører på den pågældende topplads.

Alle annoncører med et eller flere topbannere på Udvandrerne.dk vil fortsat have fortrinsret til de pladser, som bannerne står på. Fortrinsretten gælder dog ikke til Utvandrerne.no og Utvandrarna.se. Her kan de pågældende i stedet bestille opfyldningspladser for topbannerne - og håbe på, at ingen norske eller svenske annoncører sætter sig på lige præcis de pågældende pladser.

Som det altid har været tilfældet, er der fri adgang til at få sit banner med i højrespalten og et sponsoreret link med i venstrespalten. Denne frie adgang gælder også på tværs af sprogversioner.

For lead-links gælder særlige regler.

 Bestillinger af bannere og links på alle sprogversioner modtages på Udvandrerne.dk's kontaktadresser.

Dette bidrag taler efter skribentens mening HVERKEN FOR ELLER IMOD at flytte til - eller på anden måde interessere sig for - Verden.

Dette indlæg om brugen af webstedet handler om...

Verden

Generelle forhold Generelt

Mere information om Verden:

HusRessourcer (129) AnsigtKendte (17) MegafonAnnoncer (2)

Udlandskalenderen
De næste fem:
-  René Albeck 74 år 
-  Aage Krogsdam 72 år 
-  Marylin Raskin 74 år 
-  Masha Lund 35 år 
-  Susie A. Ruff 50 år 

 Bidrag Boliger til salg Boliger til leje 
mcdaekonline.dk

Direkte webadresse tildennetekstside:

http://www.udvandrerne.dk/JLKM/Udvandre.nsf/Uniq/102276Text

Offentliggjort d. 12/18/2007

Senest opdateret d.06/19/2014

Set HitsHits,HitsHitsHits gange

Udprintet Udprintninger gang

© 2002 - 2014

Udvandrerne.dk