Bidrag Boliger til salg Boliger til leje 

Har du set oversigten med 2220 leverandører og foreninger?


Sponsorerede links:
 CYPERN INVEST


Info om Udvandrerne.dk:
 Når du ikke kan få lov at sende dit bidrag
 Webstedet kom til at overskygge jagten på STEDET
 Lande, kategorier og aspekter
 Karaktersystemet
 Om webmasters karakterer
 Hvad finder du noget om - og hvad ikke?
 Sådan behandles bidrag, kommentarer og annoncer
 Hvem står bag Udvandrerne.dk?
 Websted med mere end 1000 gode råd om at flytte til udlandet
 Mange spørgsmål kalder på svar



Hvad finder du noget om - og hvad ikke?

Du bestemmer selv, hvad du vil bidrage med på Udvandrerne.dk. Men webmaster bestemmer til gengæld også, hvad han vil lægge på. Og bidragene fra webmaster holder sig som regel inden for nogle rammer, som vil blive beskrevet nærmere i det følgende.


Af Jan Larsen


Alle webmasters bidrag bygger på skriftlige eller andre kilder, og de handler som udgangspunkt om forhold vedrørende:
  • udlandsdanskere (danske statsborgere som bor i udlandet)
  • danskere (som bor i Danmark), men som arbejder, studerer, stifter/driver egen virksomhed, investerer, anskaffer sig en feriebolig eller køber varer/tjenester - alt sammen i udlandet
  • danskere (som bor i udlandet - typisk Sverige eller Tyskland), men som arbejder eller driver virksomhed i Danmark

Webmaster viderebringer blandt andet gode råd fra kilder, når de:
  • omtaler en person, der har nogle gode råd eller advarsler, som falder inden for de tre punkter ovenfor
  • beskriver omfanget af udvandring - også hvis der er tale om udvandring generelt til alle lande under et
  • rummer facts og statistiske oplysninger, som kan give et bedre grundlag at træffe beslutninger på vedrørende udvandring, studier i udlandet etc.
  • rummer oplysninger af betydning for ind- og udpendlere i forhold til Danmark
  • indeholder oplysninger om tyske og svenske grænsependleres muligheder og vilkår i Danmark, for så vidt det kan være relevant for danskere i de to lande
  • handler om udlandsdanskeres vilkår i forbindelse med fornyet engagement/ejendomskøb/udøvelse af stemmeret m.m. i Danmark
  • beskæftiger sig med vilkårene for opstart og drift af egen virksomhed i et andet land, uanset om man selv bor i det pågældende land eller ej
  • beskriver forhold vedrørende privatpersoners investeringer i udlandet
  • beretter om, at danske firmaer flytter til udlandet - enten helt eller med dele af deres aktiviteter (herunder deres pengeforvaltning)

Men der er også nogle emner, som webmaster typisk ikke skriver bidrag om:
  • større erhvervsvirksomheder
  • erhvervsmæssige/virksomheders investeringer i andre lande
  • export- og samhandelsvilkår i forhold til forskellige lande
  • virksomhedsinterne forhold for udstationerede, når forholdene slægter almindelige danske vilkår meget på
  • danske søfolks vilkår, mens de sejler
  • holdingselskabers skattefordele i Danmark
  • eventuelle fordele for udlændinge ved at flytte til Danmark i pensionsalderen
  • danske skatteregler og andre regler, som ikke specielt berører udlandsdanskere
  • forslag, ønsker, synspunkter eller mindre skridt fremad i en længere sagsbehandling eller procedure i forbindelse med behandling af et forslag
  • kendte danskere, der flytter til udlandet - (det er i stedet temaet på Udvandrerne.dk i maj 2002)

De nævnte tommelfingerregler skal kort fortalt medvirke til, at webmasters bidrag bliver til glæde for flest mulige interesserede personer, og at bidragene ikke kommer ud på tynd is i den internationale erhvervsjura.

Men lad det være slået fast endnu en gang: Retningslinierne i denne artikel skal kun hjælpe webmaster til at bruge sin tid så fornuftigt som muligt! Du bestemmer selv over din!

Udvandrerne.dk er åben for alle de indlæg, som du og dine med-brugere mener, at andre med interesse for udlandet kan have udbytte af. At et emne er havnet på webmasters "negativliste" betyder ikke i sig selv, at det også falder uden for formålet med Udvandrerne.dk. Med deraf følgende risiko for at blive fjernet i løbet af kort tid. Tværtimod kan et bidrag om det pågældende emne måske være med til at flytte fokus for hele webstedet. Så skriv blot løs! Der er højt til loftet - også emnemæssigt.




      
Udlandskalenderen
I dag fylder...:
-  Niels Ole Christensen 51 år 
-  Niels Uldbjerg 61 år 
-  Peter Lau Hegeler-Meile 53 år 
-  Thomas Ledet 73 år 
-  Assia Zlatkowa 61 år 


Direkte webadresse til denne tekstside:
http://www.udvandrerne.dk/JLKM/Udvandre.nsf/Uniq/14531Text


Offentliggjort d. 04/18/2002
Senest opdateret d. 10/11/2010
© 2002 - 2014 Udvandrerne.dk

Set , gange
Udprintet gange