Bidrag Boliger til salg Boliger til leje 


EU-dom er godt nyt for alle på nær skattefar. Læs mere i det nye pensions-forum.


Sponsorerede links:
 BULGARIEN BO


Artikler på Udvandrerne.dk+ fordelt på lande:
10.0
Show details for AustralienAustralien
22.5
Show details for BelgienBelgien
96.1
Show details for BrasilienBrasilien
77.1
Show details for BulgarienBulgarien
15.0
Show details for ChileChile
110.0
Show details for CypernCypern
10.0
Show details for DanmarkDanmark
1-10.0
Show details for EireEire
1-10.0
Show details for EnglandEngland
1-5.0
Show details for EstlandEstland
76.4
Show details for EUEU
10.0
Show details for EuropaEuropa
110.0
Show details for Forenede Arabiske EmiraterForenede Arabiske Emirater
912.1
Show details for FrankrigFrankrig
10.0
Show details for GhanaGhana
10.0
Show details for GibraltarGibraltar
52.0
Show details for GrækenlandGrækenland
110.0
Show details for GuadeloupeGuadeloupe
22.5
Show details for IndienIndien
365.0
Show details for ItalienItalien
110.0
Show details for Kanariske ØerKanariske Øer
15.0
Show details for Kap VerdeKap Verde
13-1.2
Show details for KinaKina
46.3
Show details for KroatienKroatien
30.0
Show details for LiechtensteinLiechtenstein
20.0
Show details for LuxembourgLuxembourg
1-5.0
Show details for MalawiMalawi
10.0
Show details for New ZealandNew Zealand
710.0
Show details for NorgeNorge
110.0
Show details for PanamaPanama
27.5
Show details for PolenPolen
65.8
Show details for PortugalPortugal
110.0
Show details for RumænienRumænien
110.0
Show details for RuslandRusland
31.7
Show details for SchweizSchweiz
15.0
Show details for SingaporeSingapore
27.5
Show details for SkandinavienSkandinavien
321.9
Show details for SpanienSpanien
111.4
Show details for StorbritannienStorbritannien
395.8
Show details for SverigeSverige
210.0
Show details for SydafrikaSydafrika
165.9
Show details for ThailandThailand
15.0
Show details for TjekkietTjekkiet
212.9
Show details for TyrkietTyrkiet
303.7
Show details for TysklandTyskland
27.5
Show details for UkraineUkraine
275.6
Show details for USAUSA
901.8
Show details for VerdenVerden
10.0
Show details for VietnamVietnam
66.7
Show details for ØstrigØstrig



Print version Anbefal Del på Facebook
Udvandrerne.dk+
Artikel i fuld længde med tilladelse fra Berlingske Tidende 

Svenske boliger står foran kæmpe prisboom

OPTUR: Boligpriserne er steget med ekspresfart i Danmark, siden Anders Fogh Rasmussen er blevet statsminister. Nu har Sverige fået en borgerlig regering, og derfor tror flere på store prishop på svenske boliger fremover.


Af Lars Erik Skovgaard


Boligpriserne i Sverige kan stå foran en større optur. Netop som priserne herhjemme ser ud til at toppe og måske endda falde, er udsigterne på den anden side af Øresund pludselig ekstremt gunstige.

Den nye borgerlige regering i Sverige har i hvert fald stillet både lavere boligskatter, lavere personskatter, og en fastfrysning af boligskatterne - efter dansk forbillede - i udsigt.

Nogenlunde samme cocktail satte herhjemme turbofart på boligpriserne, efter Anders Fogh Rasmussen trådte til som statsminister i 2001.

I forvejen halter boligpriserne i Malmø og andre dele af Sverige efter Danmark, så det er absolut en overvejelse værd lige nu at købe en lejlighed i Malmø, en fritidsbolig ved skærgårdskysten, eller måske endda en hel udlejningsejendom i Stockholm.

Dramatisk prisfest

Cheføkonom Annika Winsth fra Nordea Bank i Stockholm siger, at de forslag, som har været fremme i valgkampen, vil føre til en dramatisk prisfest på boligmarkedet i Sverige, hvis de vedtages i fuldt omfang.

»Men det altafgørende lige nu er, hvordan regeringen vil finansiere de lempelser i boligskatterne på 23 milliarder kroner, som er blevet stillet i udsigt. Det får vi først svar på den 16. oktober, når den nye regering fremlægger et budget. En mulighed er, at man øger skatten på gevinster ved salg fra 20 til 30 procent. En anden mulighed, som snakkes om, er at indføre en fast kommunal afgift på boliger på 2.800 kroner om året. Men selv ikke de to ting tilsammen kan finansiere de lempelser, der er tale om,« siger hun.

Cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen, mener også, at de økonomiske udspil, der er på vej i Sverige, udgør en kraftig stimulans for boligmarkedet.

»Ud over lavere boligskatter vil den nye regering også øge udbuddet af arbejdskraft og beskæftigelsen med et nyt jobfradrag. Det kan også have en positiv indflydelse på boligmarkedet. Samtidig kan den svenske krone blive styrket, hvis Riksbanken hæver renten. Så det kan godt se attraktivt ud at investere i svenske boliger lige nu,« siger Jes Asmussen.

Yderst attraktivt

Kommunikationskonsulent Henrik Hauthorn Jensen fra ejendomsmæglerkæden Home, siger, at prisen på boliger i Sverige allerede i dag er yderst attraktive for danskere.

»Men det er især unge og ældre, der køber bolig i Sverige. Børnefamilierne holder sig noget tilbage. Men sænker Sverige ejendomsskatterne, vil det helt sikkert øge danskernes lyst til at købe et hus eller en lejlighed i Sverige. Ejendomsskatter er en betydelig udgift for mange især omkring København, hvor man let kan ryge op på den høje sats på tre procent.«

Projektkoordinator Vilma Martines, der har ansvar for salg af svenske boliger hos ejendomsmægler Mette Lykken Bolig siger, at boligskatterne med sikkerhed falder i Sverige i de kommende år.

»Det er jo, hvad der er blevet lovet. Men det kommer nok ikke til at ske før tidligst i 2008. Den høje arbejdsløshed er det, som regeringen først vil sætte ind overfor. Det andet kommer senere.«

Vilma Martines siger også, at hun personligt ikke håber, at boligpriserne stiger ret meget mere.

»De er allerede steget meget kraftigt de senere år, så det er lige før vi håber de vil gå lidt ned. Visse steder snakkes der også om, at de er steget for meget. Men for danskere ser priserne stadigt billige ud, og det er da også danskere, som driver priserne op i Sydsverige,« siger hun.

Ingen grundskyld

Svenskerne betaler som herhjemme i dag én procent i en såkaldt »fastighetsskat,« hvilket svarer til den danske ejendomsværdiskat.

De har derimod ingen grundskyld som herhjemme. Fastighedsskatten beregnes som én procent af en offentlig vurdering, der mindst skal være på 75 procent af markedsprisen. Men denne skat vil den nye regering afvikle over fire år.

»Hvor meget det kan sende boligpriserne op, hvis der ikke kommer nye og andre skatter på boligejerne, er svært at sige. For Rigsbanken har nemlig sagt, at de vil hæve renten, hvis dette gennemføres,« siger Annika Winsth.

Den svenske Riksbank skal således sørge for at opretholde finansiel stabilitet i Sverige, og hvis de svenske boligpriser løber løbsk, og lånelysten eksploderer, kan det true stabiliteten. Derfor kan de blive presses til at hæve renten, hvilket vil bremse boligprisernes optur, og måske endda få dem til at falde, eftersom 40 procent af alle svenske boliglån i dag er med variable renter.

Men en højere rente vil så også styrke den svenske krone, og derfor kan der være udsigt til en valutagevinst, hvis man som dansker investerer i svenske boliger. Så samlet ligner en investering i svenske ejendomme lige nu en ret sikker investering, der kan give stor gevinst, hvis den nye regering ellers holder, hvad den har lovet, og der ikke sker helt uventede ting.

Sådan sparer du

  • En typisk dansk familie kan spare op mod 12.000 kroner om måneden ved at flytte til Sverige. Det viser en analyse udarbejdet af månedsmagasinet Penge & Privatøkonomi.

  • Med et hus på 230 kvadratmeter sparer man 97.200 kroner om året Sverige.

  • To biler er 26.400 kroner billigere at holde i drift om året i Sverige end i Danmark.

  • Pasning af børn i vuggestuer og børnehaver er også betydeligt billigere i Sverige. Han man tre børn, kan der spares 16.000 kroner om året på den konto.

  • Også elektricitet, vand, brænde, grund- og ejendomsskatter er betydeligt lavere i Sverige.

  • 15.000 danskere menes da også at have bosat sig i Skåne, og fortsætter udflytningen i samme tempo fremover, vil tallet i 2010 være oppe på 25.000.

  • Tre ud af fire udvandrere til Skåne beholder deres job i Danmark.

  • En fjerdel af alle de danskere, der er flyttet til Skåne, er så glade for deres nye liv, at de regner med at blive der resten af deres liv.

  • 40 procent af udflytterne oplever dog, at det er svært at svært at få nye venner i Sverige og vanskeligt at holde kontakten ved lige med den danske familie- og vennekreds, viser en undersøgelse fra Øresundsbro konsortiet.





Artiklen taler efter webmasterens mening MEGET FOR at flytte til - eller på anden måde interessere sig for - Sverige.

 Anbefal (Klik, hvis du vil give skribenten et skulderklap)

Artiklen er første gang offentliggjort i Berlingske Tidende.
Savner du danske nyheder?
Klik på logoet, og få den elektroniske udgave af Berlingske Tidende hver dag i 4 uger for kun 50 kr. (normalpris 199 kr.). Få samtidig adgang til masser af andre fordele på Berlingske Tidendes digitale univers – Berlingske VIP. Du kan bl.a. søge i vores store nyhedsarkiv, se børsnyt, læse artikler fra Berlingske Nyhedsmagasin og meget mere.




Denne artikel handler om...


Klik på linksene for at se alle bidrag om de pågældende ord


Land *):

Sverige







Kategori:

Bolig



Aspekt:

Økonomi



Emner:

Boligejendomme, Boligkøb









*) Et klik på landenavnet giver en detaljeret oversigt med bidrag om Sverige fordelt på både kategorier og aspekter







Omtalte personer:

Jes Asmussen, Henrik Hauthorn Jensen, Vilma Martines


Omtalte steder:

Home, Handelsbanken < København City, Mette Lykken > Bostad












=>  Ressourcer om Sverige (217 i alt)
=>  Kendte udlandsdanskere i Sverige (292 i alt)
=>  Annoncer om Sverige (10 i alt)


Direkte webadresse til dette dokument på Udvandrerne.dk+:
http://www.udvandrerne.dk/JLKM/Udvandre.nsf/Uniq/1673419Source


Oprettet d. 09/30/2006
© 2002 - 2012 Udvandrerne.dk

Set , gange
Anbefalet gange
Udprintet gange