Salget af nye, amerikanske boliger er steget med 18 pct. i december 2010, og det er anden måned i træk, at boligsalget peger opad på den anden side af dammen.
Der er tale om den kraftigste stigning på landsplan siden 1992, og opturen overstiger i den grad forventningerne hos eksperterne, der blot havde forudset en stigning på 3,5 pct.
En af årsagerne er, at salget af nye boliger nærmest er eksploderet i den vestlige del af USA. Her steg salget med 72 pct. i december, fremgår det af en opgørelse fra det amerikanske handelsministerium.
Boligerne i vesten er generelt dyrere end i resten af landet. Det er samtidig hovedforklaringen på, at gennemsnitsprisen på nye huse ligeledes er steget i december 2010. Helt nøjagtigt med 8,5 pct.
I nedadgående retning trækker dog, at antallet af huse på tvangsauktion fortsætter med at stige, fremgår det ifølge artiklen af oplysninger fra Bloomberg News.
Kilde:
Artikel med overskriften "Boligmarked i bedring i USA" skrevet af Søren Kragballe i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 27-01-2011 (Erhverv & Økonomi side 18)
Dette bidrag taler efter webmasters mening HVERKEN FOR ELLER IMOD USA.
Anbefal (Klik på hånden, hvis du vil give skribenten et skulderklap)
Vagthund (Klik på hunden for at få opdateringer om den her debat via e-mail)
Skribent:
Webmaster
Dette informations-bidrag handler om...
Klik på linksene for at se alle bidrag om de pågældende ord