EU-dom er godt nyt for alle på nær skattefar. Læs mere i det nye pensions-forum.
Vær også med i den aktuelle debat på de andre lokale fora på Udvandrerne.dk:
=> Ægæerkysten
=> Alanya-området
=> Antalya-regionen
|


|
Imponerende penthouselejlighed med fantastisk udsigt i eksklusivt komplexBOLIGSALGSANNONCE om på :
Fantastisk penthouse panorama-lejlighed beliggende på 9. og 10. etage med en 270 graders panoramaudsigt startende i nordøst over de smukke og barske Taurus-bjerge, herefter ind over de østlige forstæder til Alanya og derfra ud over havet for til sidst at slutte ind over Alanya by og Borgen i nordvest.
Utopia 3 består af 3 lejlighedsblokke – blok A, B og C. I hver blok findes 4 penthouse-lejligheder, men kun de to af dem, er hjørne-penthouselejligheder. Penthouse-lejligheden, der her udbydes til salg ligger i den yderste (østligste) ende af den østligste blok, som er den bedst placerede blok.
Alle øvrige hjørne-penthouse lejligheder i bebyggelsen kigger over på en anden blok tæt ved, og de to midterste penthouse lejligheder har slet ingen hjørne-balkoner. Sagt med andre ord: Så er den udbudte penthouse lejlighed den bedste af alle de 12 penthouse-lejligheder, der findes i Utopia 3, blok A-C. Og det er heller ikke så mærkeligt, idet denne lejlighed var en af de allerførste lejligheder (og den første penthouse), der blev solgt (til den nuværende sælger), mens projektet endnu var på projektstadiet
Lejligheden har 4 kæmpe balkoner – 2 på hver etage – og en mod nordøst og en mod sydvest. De to nederste er overdækket, og de to øverste er med frit udsyn til himmel og stjerner. Så uanset om man er til morgensol eller aftensol – eller måske til skygge efter en lang dag i solen – så er alle muligheder der. Og skulle det ikke være mulighed nok – så er der rent faktisk en femte: Midt mellem de to altaner på nederste etage – pegende i en sydøstlig retning - er der et værelse, der alternativt kan anvendes som halvt eller helt åben balkon – idet vinduerne kan foldes helt væk, så hele væggen fra ca. 1 meter og op er totalt åben. Her kunne man ligge og sole en kølig vinterdag, hvor man måske ellers ikke kan finde læ.
Da lejligheden blev købt på projektstadiet havde den nuværende sælger rig lejlighed til selv at præge lejlighedens indretning. Oprindelig var lejligheden designet med 5 soveværelser (”Yatak” på tegningen) + 1 ekstra værelse (som på tegning er markeret som terrasse) og 2 mindre badeværelser. Dette er formentlig fortsat standard-indretningen i de andre hjørne-penthouse-lejligheder. Sælger valgte imidlertid at omdesigne lejligheden med lidt færre, men større soveværelser og flere, og store badeværelser. Endvidere blev det besluttet at alle vindues og glasdørs arealer skulle gøres størst mulige, for at give mest muligt lysindfald og give bedst mulig panoramaudsigt. Så også på dette punkt vil lejligheden formentlig afvige fra øvrige penthouselejligheder.
Resultatet blev en indretning med et meget stort nordøst vendt soveværelse (”Yatak O” på tegningen) på hele 23,4 m2 med eget badeværelse (”Banyo”) og et pragtfuld nordøst vendt overdækket balkon med en charmerende udsigt over Taurus bjergene, grønne bjergmarker og gamle charmerende tyrkiske huse.
Fra dette store soveværelse bevæger man sig ud i entreen (på tegning benævnt ”Hol” og ”Antre”), hvorfra der er adgang til et gæste badeværelse, ligeledes med bruseniche – som er tiltænkt det ekstra værelse, (der på tegningen er markeret ”Teras”) som er et 12,8 m2 stort værelse, der kan bruges fleksibelt som soveværelse, balkon, blomsterhave el. lign..
Fra entreen er der endvidere adgang til den store kombinerede stue og det rummelige køkken på i alt 40 m2, hvorfra der igen er adgang til den store overdækkede sydvest vendte balkon på 24,5 m2 med en fantastisk udsigt ned over den flot anlagte have, den store swimmingpool, tennisbaner samt udsigten over havet og borgen. Køkkenet er udstyret med køleskab, indbygget ovn, kogeplader, opvaskemaskine og emhætte. I forbindelse med stue og køkken er der endvidere en dør til et separat depotrum (på tegning benævnt ”Kiler”)
Fra entreen fører en trappe endvidere op til øverste etage. Mens nederste etage er forsynet med gipslofter er øverste etage med liste-lofter. På øverste etage har bygherren valgt at fravige tegningerne ved at inddrage dele af skunken. Værelserne, herunder det ene badeværelse, er derfor en del større end de mål, der er angivet på tegningerne. (For at lette forståelsen refereres dog i den efterfølgende tekst til de mål, der er angivet på tegningen.)
Igen startende i det nordøstlige hjørne finder vi et dejligt soveværelse på 12,3 m2 (”Yatak O”) med adgang til eget badeværelse på 5,5 m2 med jacuzzi. Endvidere er der adgang til en pragtfuld nordøst vendt balkon på 12 m2 og med en endnu skønnere udsigt over Taurus bjergene, de grønne bjergmarker og de gamle charmerende tyrkiske huse.
Fra dette soveværelse kommer vi ud i entreen (”Hol”) og trappeområdet, hvorfra vi kan bevæge os ind i endnu et soveværelse med vinduer fra gulv til loft på næsten to sider ud mod den sydvest-vendte terrasse. Dette værelse ville også være fortrinligt for en kunstner som Atelier.
Fra værelset er der udgang til den sidste store terrasse på 20,8 m2, hvorfra udsigten ned over den flot anlagte have, den store swimmingpool, tennisbanerne samt ikke mindst udsigten over havet og borgen er endnu mere fantastisk.
Fra soveværelset er der endvidere adgang til eget badeværelse, der her (i modsætning til kompleksets øvrige lejligheder) er forsynet med en stående Jacuzzi med alle mulige massage-bruser stråler. Da bygherren har inddraget skunken er badeværelset blevet større end oprindelig planlagt, og fremstår som en hel balsal, hvor der ville være rigelig plads til senere også at installere en almindelig Jacuzzi.
Alle stuer og værelser er udstyret med aircondition, der også kan varme. Samtlige gulve er med flotte, specielt udvalgte kakler, og lofterne i stuen med spot belysning i de flotte stuklofter og med lysdæmper. I alle soveværelser er der også spot belysning. Alle badeværelser er udstyret med elektrisk håndklædetørrer – hvilket formentlig også kun gælder denne lejlighed.
Fællesantenne med internationale og skandinaviske programmer.
De tre lejlighedsblokke ligger i et charmerende haveanlæg med en stor swimming pool, hvoraf en del kan aflukkes og opvarmes om vinteren. Endvidere børnebassin, rutschebane og en charmerende gangbro samt flot anlagt have med palmer, springvand, blomster etc.
Komplekset beskæftiger vicevært og garner samt 24 timer sikkerhedsfolk, der opretholder et meget højt sikkerhedsniveau. Komplekset har en stor fælles swimmingpool (både i fri luft og overdækket) med stor vandrutschebane. Endvidere findes et mindre børnebassin samt tyrkisk bad (Hamam), fitnesscenter, bordtennis, billiard og tennisbane samt en lille bemandet poolbar/minimarked. Endvidere egen shuttlebus til strand og centrum.

| 
| 
| 
|

Bolig kvm: | 
230 | 
Ejendomsskatter i DKK pr. år: | 
0 |

Grund kvm: | 
Ikke oplyst | 
Fællesudgifter i DKK pr. år: | 
0 |

Byggeår: | 
2007 | 
Pris i DKK: | 
2,073,685 |

| 
| 
*) Beløbet er beregnet ud fra en opgivet pris på EUR 278,000 og valutakurserne pr. 03/24/2008 |

Selve lejligheden: | 
| 
|

Etager: | 
2 | 
Der er ingen kælder. |

Etagenr.: | 
10 | 
Der er elevator. |

Badeværelser: | 
4 | 
| 
|

Værelser: | 
4 | 
| 
|

Værelser ud over køkken, stue og badeværelse(r). | 
| 
|

| 
| 
| 
|

Toilet og bad: | 
| 
|

Der forefindes 4 toiletter, 3 brusere og et badekar |

Badefaciliteter: | 
Indendørs pool, udendørs pool og sauna |

| 
| 
| 
|

Bekvemmeligheder: | 
| 
|

Hvidevarer: | 
Komfur, ovn, køleskab, fryser, opvaskemaskine og vaskemaskine |

Opvarmning: | 
Elvarme og aircondition |

| 
| 
| 
|

Udendørs: | 
| 
|

Der er udsigt til by, landskab, bjerge og vand |

| 
| 
| 
|

Cirkaafstand til nærmeste: | 
| 
|

Badevand: | 
1 km | 
| 
|

Golfbane: | 
120 km | 
| 
|

Dagligvarebutik: | 
300 m | 
| 
|

Skisportssted: | 
130 km | 
| 
|

Lufthavn: | 
35 km | 
| 
|

| 
| 
| 
|
|
|