Synspunkt i fuld længde med tilladelse fra Henrik Fogh Rasmussen

Henrik Fogh: Europas talenter flygter fra socialismen

Socialismens fremmarch i Europa fortsætter. Den forgangne weekends parlamentsvalg i Frankrig og Grækenland gav formelt set forskellige resultater. I Frankrig vandt præsident Hollandes Socialistparti et absolut flertal i Nationalforsamlingen. I Grækenland gik sejren derimod til det borgerlige Nyt Demokrati. Men reelt set vandt socialismen i begge lande.

ANAL

SE - Nyt Demokrati gik til valg på at øge de sociale udgifter og gøre det sværere at fyre folk samt at genforhandle Grækenlands redningspakke med EU og den Internationale Valutafond (IMF).

Dermed har de borgerlige i Grækenland definitivt opgivet at føre borgerlig økonomisk politik. Nyt Demokratis leder, Antonis Samaras, er en lige så god socialist som Francois Hollande. Han vandt kun valget, fordi den formelle venstrefløj var splittet mellem socialistiske Pasok og kommunistiske Syriza.

I både Grækenland og Frankrig kan befolkningen nu se frem til øgede offentlige udgifter til trods for den økonomiske krise. Givet de i forvejen knappe økonomiske ressourcer vil dette offentlige forbrug virke dræbende på den private sektor i begge lande. Hver eneste euro, som Hollande og Samaras bruger på offentligt ansatte, er en euro, som ikke er til rådighed for de iværksættere og forskere, som på lang sigt er Frankrigs og Grækenlands eneste vej ud af krisen.

Disse talenter har nu travlt med at finde nye karriereveje i mere dynamiske lande som Australien, Canada, Storbritannien og USA. I januar viste en meningsmåling, at 53 pct. af alle grækere i universitetsalderen overvejede at udvandre. 17 pct. havde allerede lagt konkrete planer. Samtidig melder ejendomsmæglere og bankfolk i Storbritannien om en stærkt stigende interesse fra velhavende franskmænd i at flytte over Den Engelske Kanal.

Den økonomiske krise har forstærket en tendens, som eksisterede i forvejen. I 2010 viste en rapport fra den franske tænketank Institut Montaigne, at 70 pct. af de franskmænd, som fik en doktorgrad fra et amerikansk universitet mellem 1985 og 2008, planlagde at blive i USA. Mellem 1971 og 1980 udgjorde akademikere otte pct. af de franske udvandrere til USA. I perioden 1996-2006 var tallet steget til 27 pct.

Selv Tyskland, som skal forestille at være det stabile fyrtårn midt i Europas oprørte økonomiske vande, risikerer et "brain drain" i form af højtlønnede borgere, som forlader landet.

Takket være en ny indvandringsbølge af øst- og sydeuropæere steg Tysklands befolkningstal sidste år for første gang i ti år. Men i det forgange årti nåede antallet af tyske udvandrere op på et niveau, som ikke er set siden slutningen af 1940'erne. Det skyldes blandt andet tårnhøje tyske skatter i forhold til lande som Schweiz og USA.

I en global tidsalder, hvor det er relativt nemt at flytte mellem lande, holder den socialistiske samfundsmodel ganske enkelt ikke. Hvis statsmagten strammer skatteskruen for meget, så flytter højtlønnede talenter blot til et land med bedre økonomiske vilkår. Og de bliver ofte hængende i deres nye hjemlande.

Vinderne er de angelsaksiske lande og finansielle centre som Hong Kong, Schweiz og Singapore, som alle har en tradition for at byde indvandrere velkommen og belønne hårdt arbejde.