Artikel i fuld længde med tilladelse fra Berlingske Tidende

Så meget skal du købe for at spare på grænsehandel

Københavnere kan spare store penge ved at handle i Tyskland. Køber de for mere end 2.000 kroner, kan det betale turen ned over grænsen i egen bil, viser nye beregninger. Grænsehandlen er da også i kraftig vækst.

Vi danskere vil i år fylde indkøbskurven med varer for op imod 12 mia. kroner, når vi handler varer som slik, sodavand, mad og elektronik syd for grænsen. Men inden vi næste gang tager bilen og sætter kurs mod Tyskland, er det en god idé at undersøge, hvor stort et beløb der skal handles for, før det kan svare sig rent økonomisk at smutte ned over grænsen.

Det er nemlig ikke nok blot at sammenligne prisen på mad, drikke og andre interessante varer i Danmark med priserne i Tyskland, fortæller Jens Nyholm, cheføkonom i Spar Nord.

»Man skal også medregne benzin, afskrivninger på bilen og forplejning på turen, som kan tage det meste af dagen.«

Derudover kommer prisen på det antal arbejdstimer, det varer at køre til grænsen for at handle. Denne pris er dog svær at fastsætte, fordi den afhænger af timeløn og af, hvorvidt man grænsehandler i hverdagen eller i weekenden.

»Hvis man tager af sted om lørdagen, hvor man alligevel har fri, svarer det til at tage en tur i skoven,« siger Jens Nyholm.

Minimumsbeløb

Forestiller vi os derfor en familie, som kører til grænsen lørdag morgen, kan de glemme alt om mistet timeløn, kundemøder og andet, der relaterer sig til deres arbejde. I stedet skal de tage et kig på kilometertallet til grænsen og eventuel færgebillet eller brobizz.

Jens Nyholm har beregnet, hvor mange penge en familie fra landets fire største byer skal handle for, hvis fortjeneste og omkostninger skal gå i nul. Beløbet er forholdvist lille, og for de fleste familier vil det derfor kunne svare sig at tage på storindkøb syd for grænsen.

Kører man fra Odense, skal man minimum handle for 1.235 kroner, mens århusianere og aalborgensere minimum skal lægge 1.440 kroner og 2.340 kroner i de tyske grænsebutikker.

Dyrest er det at tage bilen fra København, hvor man enten kan tage færgen via Rødby eller passere Storebælt. Tager man færgen, skal man minimum handle for 2.070 kroner, mens beløbet stiger til 3.115, hvis man kører over broen.

»Køber man for det beløb, er man i nul, og man har hverken tab eller fortjeneste,« siger Jens Nyholm.

Dræner statskassen

Statskassen har til gengæld et tab, når de danske forbrugere køber varer syd for grænsen. Dansk Erhverv skønner, at Danmark hvert år går glip af 1,9 mia. kroner alene i moms på grund af grænsehandel og 0,9 mia. kroner i indtægter fra de varer, som vi køber i Tyskland i stedet for i Danmark.

Det er en smagssag, om man mener, danskerne skal have dårlig smag i munden, når de guffer lækkerier fra tyske supermarkeder i sig.

Søren Bo Nielsen, professor ved Økonomisk Institut på Copenhagen Business School, mener ikke, danskerne skal klandres for at handle stort ind på den anden side af grænsen.

»Hvis man begynder at kritisere de danskere, som køber deres dagligvarer i Tyskland, skal man også være klar til at klandre de danskere, som tager på ferie i udlandet og bruger deres penge på udenlandske varer. De kunne for eksempel vælge at være mere sparsommelige på ferien, så de har flere penge til forbrug, når de kommer hjem til Danmark,« siger Søren Bo Nielsen.

Det er dog ikke kun statskassen, der lider under grænsehandlen. Miljøet har heller ikke gavn af de 550 millioner kilometer, som danskerne ifølge Dansk Erhverv hvert år kører mellem Danmark og Tyskland.

Mange af de varer, som danskerne henter i Tyskland, er produceret i Danmark. Det vil sige, at leverandøren afleverer varerne hos vores naboer mod syd, mens de danske forbrugere efterfølgende henter varerne hjem til Danmark. Ifølge seniorrådgiver hos Det Økologiske Råd Kåre Press-Kristensen giver grænsehandlen et CO2-udslip, der svarer til, at en dansker kører to gange rundt om jorden hver eneste time året rundt.

»Derudover er det et problem, at der stadig ikke er pant på de dåser, man køber i Tyskland, hvorfor mange af dåserne havner i dagrenovationen,« siger Kåre Press-Kristensen, som mener, at danskerne har et etisk ansvar i forhold til både miljø og statskasse.

»Det kan sammenlignes med at få udført sort arbejde. Den eneste forskel er, at det er lovligt at grænsehandle,« fortæller Kåre Press-Kristensen.

»Men det ændrer ikke på, at man snyder statskassen for et kæmpe beløb hvert år.«