Artikel i fuld længde med tilladelse fra Berlingske Tidende

Store eksperimenter med lavere skat

INDTÆGTER: Med afsæt i krisen og drømmen om et samfund fri for skat har en række amerikanske stater igangsat mere eller mindre vidtgående eksperimenter med indkomstskatten i centrum.

WASHINGTON: En del republikansk styrede stater forsøger sig med forskellige former for skattefrie modeller for at virkeliggøre drømmen om det næsten skattefrie samfund.

Texas og Florida har afskaffet indkomstskatten helt - også selskabsskatten. Stater som Kansas, Ohio, North Carolina og en række andre republikanske stater er i gang med at sænke indkomstskatten betydeligt i forventning om, at denne økonomiske model meget hurtigt sikrer stor vækst og erhvervsmæssig fremgang, som kan erstatte skatteindtægterne.

»Det store eksperiment«, som republikanerne kalder det, er i fuld gang. Men det er et eksperiment med mange udfordringer.

Nogle af staterne får virkelig vækst, som Texas har oplevet det. Men det er ofte på grund af andre indkomster eller på grund af omlægning af skat og afgifter.

Der bliver eksperimenteret på grund af stor bitterhed over følgerne af den krise, som nu går ind i sit syvende år. Det er den demokratiske præsident, Barack Obama, som tillægges skylden for »de tabte år«, fordi han i republikanernes optik har forsømt at skabe vækst, men i stedet har gjort det vanskeligere for erhvervslivet at sætte gang i beskæftigelse og økonomisk fremgang.

MEN DE REPUBLIKANSKE guvernører løber en stor risiko, for ingen ved, om det vil lykkes.

»Der er virkelig en stor risiko ved forsøgene, og jeg tror helt ærligt, at mit parti styres mere af drømme end af realiteter. Vi har visionen om et skattefrit samfund, hvor pengene har det bedst i borgernes lommer.

Selv om jeg er tilhænger af en kontrolleret skat, må jeg også konstatere, at det bare ikke er så let mere. Der er nogle udgifter, som staten må tage sig af, og derfor må vi som parti også indse, at skat er kommet for at blive.

Men kunsten er selvfølgelig at holde skatten under kontrol,« siger en republikaner, der tilhører en af tænketankene i Washington.

Det er en betændt diskussion inden for partiet i en sådan grad, at de færreste ønsker at diskutere emnet uden for en snæver kreds.

I Ohio ønsker guvernøren John Kasich en endnu større vækst ved at sænke skatten yderligere. Det er meningen, at Ohios skat skal sænkes med 20 procent over de næste tre år, og topskatten skal ned fra 5,9 til 4,7 procent.

De små og mellemstore virksomheder skal også have glæde af skattesænkningen, og flere af dem får skattelettelser, selv om ikke alle kan få det.

Til gengæld får olieindustrien pålagt en højere skat, hvilket selvfølgelig ikke er populært.

Ifølge Wall Street Journal vil det give staten en indtægt i nærheden af 500 millioner dollar om året. Filosofien er, at det er bedre at beskatte olieindustrien end indkomster og investeringer. Det giver ifølge guvernør Kasich vækst og lyst til at arbejde. I andre stater lægger man afgifter på andre ting for at sikre sig en indkomst til brug for de udgifter, de amerikanske stater stadig har til ældre, skoler og sundhedssystemerne. Det koster, og pengene skal findes, hvis ikke det sker gennem en høj personlig skat.

DET REPUBLIKANSKE TE

AS har længe været et mirakel med økonomisk vækst, befolkningsmæssig fremgang og nulskat.

Texas lever af en slags moms på 6,25 procent, og politikere fra det demokratisk styrede Californien valfartede for et stykke tid siden til Texas for at finde ud af, hvorfor det gik så godt. Det går bedre for Californien nu; ikke fordi politikerne har sænket skatterne, men fordi det er lykkedes for de virksomheder, staten lever af, at komme over krisen.

Texas til gengæld har det lidt sværere, selv om det stadig går nogenlunde. Der er et stort underskud i Texas og ikke færre end 36.000 offentligt ansatte er blevet afskediget for at få budgetterne til at hænge nogenlunde sammen med nulskatten.

Det har ikke fået den næste i rækken, Kansas, til at tøve med at igangsætte den republikanske stats eget forsøg. Guvernøren Sam Brownback har sænket skatten 1. januar i et forsøg på at stimulere væksten på samme måde som i Texas. Han går dog mere forsigtigt til værks og nedsætter skatten gradvis, men filosofien er den samme. Hvis pengene bliver i borgernes egne lommer, er det også sandsynligt, at investeringslysten stiger, og at der dermed skabes job.

Men problemet for Brownback, som kører sit eksperiment, fordi han efter al sandsynlig stiller op som kandidat for partiet ved næste præsidentvalg i 2016, er, at væksten helst skal komme hurtigt. Ellers forsvinder et forudset underskud på 700 millioner dollar ikke, hvilket vil få katastrofale følger for skoler, uddannelse, sundhedssystemet og andre offentlige udgifter. Virksomheder vil flygte ud af delstaten og søge ly i andre, mere velfungerende stater. Så galt behøver det ikke at gå, selv om eksperimentet er mere end risikabelt, hvis væksten ikke kommer hurtigt nok.

Foreløbig går det godt for en del af de republikanske stater, selv om mange at indtægterne kommer fra andre afgifter og derfor kan anses for at være en slags skat. Men økonomerne er uenige om eksperimenternes holdbarhed, hvis væksten ikke kommer. For så mangler der rigtig mange penge.

»Så kan det hele falde sammen som et korthus. Men det vil tage nogle år, før man kan drage nogenfornuftige konklusioner,« siger flere amerikanske økonomer til Bloomberg.