Artikel i fuld længde med tilladelse fra Charlotte Sylvestersen og Jyllands-Posten

Ja tak til dobbelt statsborgerskab

Når Folketinget har førstebehandlet den nye indfødsretslov, der vil tillade danskere i udlandet og udlændinge i Danmark at have dobbelt statsborgerskab, signalerer et bredt politisk flertal, at Danmark ér en del af den globale verden.

Danmark er et af de sidste lande i Europa, der tillader dobbelt statsborgerskab, og det er i dén grad på tide.

Flere undersøgelser viser, at netop statsborgerskabet – og det ér altså ikke noget, man trækker i en automat, men derimod noget, man erhverver sig ret til at ansøge om, når en række betingelser er opfyldt – er den ultimative måde at integrere indvandrere på.

Da jeg for over 10 år siden engagerede mig i den internationale græsrodsbevægelse www.statsborger.dk, var det i grunden ”bare”, fordi jeg ønskede min fulde stemmeret tilbage. Ikke den danske, men stemmeretten i Italien, hvor jeg bor.

Negative konsekvenser

Senere gik det op for mig, at Danmarks nej til dobbelt statsborgerskab havde meget større negative konsekvenser end min personlige stemmeret.

Erfaringerne med dobbelt statsborgerskab i lande som Sverige, Finland og Tyskland viser, at der er tale om en win-win-situation, som Danmark nu også kommer til at nyde godt af.

Jeg opdagede, at såkaldte permanente opholdstilladelser ikke er mere permanente end de til enhver tid siddende regeringer.

Nye regler for EU-borgeres faste ophold i Italien – og for udlændingene i Danmark de uendeligt mange nye regler for udlændinges ophold i landet de seneste år – fik mig til at indse, at statsborgerskab er eneste måde at opnå retten til at leve dér, hvor man nu har valgt at leve.

Kan fastansættes som forsker

Mindst lige så vigtigt blev det hen ad vejen, at Lone med argentinsk statsborgerskab kan fastansættes som forsker med ret til pension, uden at hendes mindreårige dansk-argentinske søn sammen med hende mister sit danske statsborgerskab.

Lone, hendes danske søn og med dem mange andre kan så også fremover komme tilbage og berige Danmark med deres erfaringer. I Tyrkiet vil den danske ejendomsmægler med syv ansatte kunne eje sin egen virksomhed, over hele verden vil danske indvandrere nu kunne vælges til bestyrelser i virksomheder, skoler og foreninger, og i USA, Australien og Canada kan det utal af it-eksperter, piloter og forskere, jeg har været i kontakt med gennem årene, omsider søge de job, der kræver sikkerhedsgodkendelser, blot for at nævne nogle af de utallige praktiske problemer, der nu bliver løst.

En win-win-situation

Erfaringerne med dobbelt statsborgerskab i lande som Sverige, Finland og Tyskland viser, at der er tale om en win-win-situation, som Danmark nu også kommer til at nyde godt af.

Vi ”dobbelte”, i udlandet og i Danmark, er ikke bigamister, landsforrædere eller usle skatteflygtninge, men derimod personer, der gennem hårdt arbejde har lært at føle os hjemme – og ofte også betaler skat – i mere end ét land.

Du vil nemlig ikke et øjeblik være i tvivl om, at jeg rent faktisk ér italiener, hvis du kører en tur i bil med mig i myldretiden i Milano.

Og du vil heller ikke være i tvivl om, at jeg rent faktisk også ér dansker, når jeg kører en ristet hotdog med det hele ind uden at spilde.

At kende og elske flere kulturer er et helt igennem positivt tilvalg.

Med Danmarks ja til ret til dobbelt statsborgerskab får vi omsider lov til at blive hele borgere uden fravalg.